Ligesom vi bruger tid på at gøre vores bil vinterklar er det ligeledes nødvendigt at klargøre bilen, når foråret og sommeren hurtigt nærmer sig. Vinteren og det tidlige forår kan være hård ved bilen, specielt hvis der har været længere perioder med sne, sjap og salt.

Foråret skal bruges på at udbedre de småskader, som er kommet i løbet af vinterperioden. Nedenstående ting skal du være særligt opmærksom på:

Sommerdæk

Du har selvfølgelig haft vinterdæk på, og det er nu tid til at skifte dem ud til sommerdæk. Vinterhjulene kan gøres rene og lægges til side, så de er klar til næste vinter. Det er bedste er at de ligger ned, så de ikke står og belaster et enkelt punkt over sommeren.

Udluftning

Luft ud i kabinen efter en sæson med sure og våde måtter. Det er godt for indeklimaet, en tør kabine dugger heller ikke ligeså nemt. Det er en god mulighed for at få gjort rent i bilen, og tørt alle overflader af og indersiden af vinduerne.

Bilvask

Ligesom den indvendige del af bilen skal rengøres, skal den udvendige side ligeledes. En grundig god bilvask er derfor et must. Vask grundigt skærmkanter og dørfalser. Kig lakken efter for pladeombukningen, især på fronten kan der have været små stenslag i løbet af vinteren. Har du ikke mulighed for at vaske den selv, hvis du bor i byen, har de fleste tankstationer en bilvask tilknyttet. Jo større bilvask efter vinteren, jo bedre for bilen. Hvis du gerne vil holde lakken så ridsefri som muligt, da brug gerne en skumlanse med ”snow foam” sæbe.

Fælgpleje

Motoren

Der kan sagtens sætte sig rester af snavs og vejsalt i motorrummet, og derfor er det også vigtigt at gøre rent her. Husk dog at beskytte de elektriske dele mod vand.

Lakskader

Større lakskader skal helst til mekanikeren for at blive fikset, hvis ikke du har forstand på det. Men mindre lakskader kan du udbedre selv, så rusten ikke breder sig. Alt du skal bruge er en lille pensel og original maling. Malingen kan anskaffes fra forhandlere og bilistbutikker. Du forbedrer skaden ved at fylde hullet op med reparationslak.

Der er samtidig en række andre ting, som er værd at tjekke efter en hård vinterperioden. Herunder kommer bremser, udstødning osv. Du kan læse meget mere om disse ting på f.eks. Falcks hjemmeside, så du er sikker på at din bil er helt klar til at køre resten af foråret og sommeren indtil det bliver vinter, og du skal til at gøre bilen vinterklar. Det er vigtigt at huske på, at jo bedre du behandler og vedligeholder din bil, jo længere holder den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *